Behandlinger og forløb
-

Ro - afstressende og afbalancerende zoneterapi
Zoneterapi er en blid og afstressende behandlingsform for mænd og kvinder, som oplever pres, travlhed og manglende overskud i hverdagen. Behandlingen giver kroppen mulighed for at finde ro og genoprette balancen i et ofte overbelastet nervesystem.
Gennem zoneterapi arbejdes der med at løsne spændinger, dæmpe uro og støtte kroppens egen evne til restitution. Mange oplever en dyb afslapning under behandlingen samt øget ro, bedre søvn og mere mental klarhed efterfølgende.
Behandlingen tilpasses altid individuelt og foregår i et trygt og roligt tempo – uden krav eller forventninger. Her er der plads til at give slip, trække vejret dybt og lade kroppen få den pause, den har brug for.
-

Zoneterapi til Baby (0-1 år)
Zoneterapi er en blid behandlingsform til babyer og børn som kan være med til at hjælpe mange symptomer som bla:
Fordøjelsesproblematikker, kolik, refluks, allergier, søvnproblemer, gener ved tandfrembrud, uro og overstimulering.
Derudover er zoneterapi også effektivt til at styrke immunforsvaret.
Børn reagerer ofte hurtigt på zoneterapi – nogle allerede efter første behandling. For at opnå den bedst mulige effekt anbefaler jeg et forløb på op til 5 behandlinger.
-

Zoneterapi til børn og unge
Jeg arbejder med børn og unge, som oplever indre uro, ængstelighed og en hverdag, der kan føles overvældende.
Behandlingen har et særligt fokus på at berolige nervesystemet. Gennem blid zoneterapi skabes der trygge rammer, hvor kroppen gradvist kan give slip på spændinger og finde tilbage til mere balance.
Når nervesystemet får mulighed for at falde til ro, oplever mange børn og unge øget indre tryghed, bedre søvn, mere overskud og en større evne til at mærke sig selv.
Behandlingen foregår altid i barnets eller den unges tempo og med stor respekt for deres grænser og behov.
Målet er ikke at presse forandring frem, men at skabe ro, nærvær og plads til, at kroppen og barnet selv kan finde vej mod mere balance.
For at opnå god effekt af behandlingen anbefaler jeg et forløb på op til 5 behandlinger.
-

Fertilitetetsfremmende zoneterapi
Zoneterapi kan være en naturlig og effektiv vej til ønsket graviditet.
Ved at skabe balance i kroppen, mindske stress og regulere hormonsystemet understøttes kroppens egen evne til at blive gravid.
Et forløb kan vare op til 6 måneder og omfatter typisk 8–12 behandlinger, som tilpasses din cyklus.
Ud over zoneterapien vejleder jeg også i relevant homøopati samt kost og motion gennem hele forløbet.
-

Graviditets -og fødselsmodnende zoneterapi
Zoneterapi til dig som er gravid. Dette er en blid og nænsom behandlingsform, der kan være med til at lindre de gener, som ofte opstår under graviditeten.
Behandlingen er gavnlig hvis du oplever træthed, kvalme, spændinger, uro i kroppen, fordøjelsesproblemer, væskeophobning og søvnproblemer. Samtidig understøtter behandlingen kroppens balance og kan give en dyb følelse af ro og velvære.
Behandlingen tager udgangspunkt i din krop og dit velbefindende og foregår altid i et roligt og trygt tempo.
Obs: Behandlingen tilbydes efter 12. graviditetsuge.
Fødselsmodnende zoneterapi
Fra uge 37 kan der tilbydes fødselsmodnende zoneterapi, som støtter kroppen i at forberede sig på fødslen på en naturlig måde.
Behandlingen har fokus på at skabe ro i mors nervesystem og understøtte et harmonisk flow i kroppen, så fødslen kan opleves mere tryg og afbalanceret.
Zoneterapien kan også være med til at understøtte kroppens egne processer i forhold til at igangsætte fødslen, når kroppen er klar.
Obs: Behandlingen tilbydes efter uge 37.
-

Zoneterapi i overgangsalderen
Overgangsalderen kan bringe både fysiske og følelsesmæssige forandringer med sig.
Overgangsalderen er en naturlig fase i livet, hvor kroppen gradvist producerer mindre østrogen og progesteron. Denne hormonelle forandring kan medføre mange fysiske og psykiske symptomer, som kan påvirke hverdag og livskvalitet.
Almindelige gener inkluderer hedeture, nattesved, søvnproblemer, humørsvingninger, uro, træthed, manglende energi og koncentrationsbesvær. Mange oplever også øget stressfølsomhed og sværere ved at mærke kroppens signaler.
Zoneterapi kan være en blid og naturlig måde at støtte kroppen gennem denne overgang. Der arbejdes med skabe balance i kroppens systemer og støtte nervesystemet, hvilket kan hjælpe kroppen med at tilpasse sig de hormonelle ændringer.
Jeg vejleder gennem forløbet også i homøopati, urter og kost samt evt. andet relevant kosttilskud.
Behandlinger med zoneterapi
Zoneterapi er en holistisk behandlingsform, der arbejder med kroppens egne ressourcer. Gennem tryk på specifikke punkter under fødderne – de såkaldte zoner – påvirkes kroppens organer, muskler og energibaner. Ved at stimulere disse punkter kan man støtte kroppens organer, lindre smerter i muskler og led og skabe balance både fysisk og mentalt. Behandlingen sætter gang i kroppens naturlige udrensning, øger produktionen af endorfiner (kroppens egne "lykkehormoner") og kan have en både afslappende og styrkende effekt. Zoneterapi er derfor rigtig godt, hvis man ønsker at styrke sit immunforsvar, rense kroppen for affaldsstoffer eller har forskellige former for ubalancer.
Behandlingen kan hjælpe med at lindre en række symptomer og ubalancer, for eksempel:
Fordøjelsesproblemer; diarré, tyktarmsbetændelse, hæmorider etc.
Hormonelle- og kredsløbsforstyrrelser som PMS, overgangsalder symptomer etc.
Hovedpine og migræne
Stress, angst, depression, søvnproblemer
Hævelser pga. væskeansamlinger (ødemer)
Kolik og maveudfordringer hos baby
Muskelspændinger og smerter
Allergi, astma, bronkitis, eksem, høfeber, nældefeber, helvedesild etc.
Tilbagevendende infektioner som blære-, hals-, bihule og lungebetændelse.
Hudsygdomme
Autoimmune sygdomme
Gigt
Fibromyalgi
Stofskifteubalance
Sukkersyge eller blodsukkerubalance
Ørepine, mellemørebetændelse eller tinnitus
Graviditet; fødselsmodning samt igangsættelse efter terminsdato
Hvordan mærker jeg effekten af zoneterapi?
Zoneterapi opleves ofte som en dybt afslappende og behagelig behandling, hvor du ligger godt til rette, mens der arbejdes med trykpunkter under dine fødder. Mange mærker allerede under behandlingen en følelse af ro, varme eller "flow" i kroppen.
Effekten af zoneterapi kan mærkes forskelligt fra person til person – her er nogle typiske reaktioner:Afslapning og indre ro
De fleste føler sig meget afslappede under og efter behandlingen. Nogle beskriver det som en følelse af balance eller "at være landet i kroppen".
Bedre søvn
Efter behandlingen sover mange bedre og dybere – særligt hvis kroppen har været i ubalance eller under stress.
Udrensning og øget cirkulation
Da zoneterapi sætter gang i kroppens kredsløb og lymfesystem, kan man opleve øget vandladning eller træthed i timerne efter – det er helt naturligt og et tegn på, at kroppen arbejder.
Lethed og klarhed
Nogle oplever en følelse af lethed i kroppen, færre spændinger eller klarere tanker efter behandlingen.
Symptomer kan ændre sig midlertidigt
Det sker også, at gamle symptomer kortvarigt blusser op – fx mere træthed, ømhed eller følelsesmæssig uro. Det er kroppens måde at reagere og bearbejde på, og det går som regel hurtigt over.

